ADATA HD330 1 TB

Med en silikonebelægning og en indbygget software kan harddisken modvirke små stød. Krypteringen virker kun, hvis man tilslutter harddisken til en pc. Mac-brugere har ikke den mulighed.

af Gearguiden #Tilbehør #ADATA
8.7

Et hårdt slag eller et tab på gulvet kan føre til mistede billeder på en ekstern harddisk. ADATAs HD330 gør alt for, at dine billeder er sikret bedst muligt. En polstring af silikone rundt om harddisken tager de værste slag. Samtidig sørger en indbygget software for at sætte billedoverførsler på pause, hvis harddisken registrerer voldsomme bevægelser. Det er smart, for det er især, når en harddisk arbejder, at der er risiko for fysisk skade på de bevægelige dele. Vi slog til harddisken, mens den overførte filer, og her gik den pænt på pause – og genoptog så overførslen, når rystelserne var overstået. Filer overføres via et usb 3.1, og det tog os knap 17 minutter at overføre 20 gigabytes billeder fra computeren til harddisken, hvilket er o.k.
På en Windows-computer kan man kryptere indholdet på harddisk. Man laver et kodeord, når man åbner den første gang. Derefter har man en 256-bit kryptering, så man kun får adgang til indholdet ved hjælp af kodeordet. Desværre har man ikke den mulighed, hvis man er Mac-bruger, hvilket er for ringe, da rigtig mange fotografer bruger Apples produkter. Harddisken fås i rød, blå eller sort samt med en, to, fire eller fem terabytes.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Harddisken fås i rød, blå eller sort samt med en, to, fire eller fem terabytes.

Specifikationer

Mærke
ADATA