AOC U2477PWQ

Flot 4K-billedkvalitet til en rimelig pris.

af Gearguiden #Tilbehør #AOC
8.5

Denne nye AOC-model er besværlig at tage i brug, da den skal samles med små, løse skruer, men det klares dog hurtigt. Desuden har den en ekstern strømforsyning, der fylder unødigt på skrivebordet. Som standard var farverne alt andet end neutrale. Skærmen er ellers individuelt kalibreret fra fabrikken og som standard sat op til såkaldt Varm farvegengivelse, hvilket mere lignede et brunligt farvestik. I den kringlede menu fik vi dog kæmpet os frem til farvejusteringen, og her var der en sRGB-indstilling. Så blev hvid rigtig hvid, farverne mættede – og hvis skyggenuancerne virkede lidt tunge, var det nemt at justere dem op i menuen. Endelig var IPS-panelets billedkvalitet rigtig flot. Selv om det er en 4K-skærm, tilpasser den automatisk menuer og ikoner, så de ikke står alt for småt på skærmen. Det er fint. Designet er en kombination af mørk plast og blankt metal. Der er både DisplayPort og HDMI 2.0-indgang, der gør det muligt at afspille 4K fra andre kilder end en computer.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Rigtig flot skærmbillede til prisen, når man får arbejdet en del med farver og kontrast. Lille størrelse.

Specifikationer

Mærke
AOC