Apple iPad Air 2 128GB

Den nye tablet fra Apple er rasende hurtig til billedbehandling, så man nu kan tumle med selv raw-filer. Den er imponerende slank, og så er der en kærkommen bonus til fotoentusiasten.

af Gearguiden #Tilbehør #Apple
9.1

Det er en fornøjelse at lave justeringer på ens billeder med den nye iPad, for det går rigtig hurtigt. Du kan rette lys, farver og kontrast i Adobe Lightroom mobile eller Google Snapseed helt uden ventetider. Vi forsøgte også at arbejde på raw-filer med appen Photo­Raw, og det kører bare smertefrit. Farten er tydelig, når man sammenligner med en to år ældre iPad, hvor programmerne åbnes tre til fire gange langsommere. Det er en markant forskel. Skærmen byder på en lidt flottere kontrast, men det er ikke her, at fotoentusiasten oplever en tydelig opgradering – det er på kamerasiden. Der er nu kommet en højere opløsning på 8,0 mio. pixels, og billedkvaliteten er generelt ganske flot med en fin balance mellem detaljer og støjfrie billeder i godt lys. De enkelt pixels er dog mindre end på en iPhone, og det ses som en del flere korn – især i svagt lys. Air 2 er blot 6,1 mm tyk, og det er et stort plus, når man skal have den med i fototasken eller bare vil bruge den til at ligge og tjekke billeder i sofaen.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Du skal købe den nye iPad, hvis du hader at vente. Den er nemlig lynende hurtig og kan håndtere selv raw-filer. Fotos er flotte for en tablet, men når ikke helt niveauet for en smarthone som iPhone 6. Mindre kan dog også gøre det, og de kompakte mål gør iPad Air 2 rigtig lækker.

Specifikationer

Mærke
Apple