RUDI HASS Se her!

Ny bog går i dybden med, hvorfor vi fascineres af nogle fotos, men ikke af andre. Teoridelen er dog tung.

af Gearguiden #Tilbehør #Books
8.3

Den danske forfatter Rudi Hass står bag bogen, som har undertitlen Billedkomposition for fotografer og andre billedskabere. Her præsenteres vi for en formel for, hvordan man får succes med sine fotos. Der er fokus på kreativitet og fotografi, som krydres med et afsnit om visuelle designelementer og -principper. Oprindeligt stammer teorierne fra den californiske fotograf William Mortensen fra 1897, og et af kapitlerne omhandler hans erfaringer med mennesket i billedet. Teoridelen er ikke let at gå til, da tunge emner som hjerneforskning i relation til virtuel perception og strukturanalyse præsenteres. Er man interesseret i portræt- og modelfotografi, kan man med fordel gå til bogens anden halvdel, der giver konkrete og brugbare tips med fotoillustrationer. Det er også en styrke, at man kan lære alt om kompositionsprincipper som fx det gyldne snit. Bogen er illustreret af nordiske fotografer som fx Hans Strand og Kirsten Klein. Som underholdning er citater af kendte – fra Winston Churchill til Thomas Blachmann.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Den flotte fotobog på dansk egner sig fortrinligt til fotoentusiaster, som er interesserede i billedkomposition samt model- og portrætfotografi. En stor del af bogen består dog af tung teori, men her kan man plukke ud, hvad man finder interessant.

Specifikationer

Mærke
Books