Canon Circular PL-C II

Nul farvestik og en god brugeroplevelse. Det kan være svært at sætte filteret helt fast.

#Tilbehør #Canon
9.1

Vi har ikke fundet belæg for at sige, at et originalt filter er bedre end et uoriginalt, men mange vil finde en vis tilfredsstillelse ved at skrue et Canon-filter på deres Canon-objektiver. Det er et virkelig godt filter, som også kan bruges med andre mærker. Det er nemt at skrue på, og det slipper let igen, når det skal af. Rammen er lige en anelse større end de fleste andre, og det gør filteret mere behageligt at sætte på objektivet. Det svageste punkt er, at det kan være svært at få strammet helt til, når man skruer filteret på, og gør man ikke det, kan man komme til at dreje filteret af, når man egentlig bare ville dreje på det for at få den optimale polarisationseffekt. Når filteret sidder godt fast, roterer det med en optimal modstand. Filteret giver ikke farvestik. Selv om det er hele ni mm højt, oplevede vi ingen problemer med vignettering på selv kraftige vidvinkelindstillinger. Filteret leveres med en god æske, som er fin til at beskytte filteret i under transport i fototasken.

Konklusion

Canon er kendt for sine fine objektiver, og også med dette filter får du meget høj kvalitet. Prisen er dog høj.

Specifikationer

Mærke
Canon