GoPro HERO4 Black

Du ser GoPro-kameraet klistret på racerbiler og jagerfly. Det er med på BBC’s vilde ekspeditioner, og naboens knægt bruger det, når han skater. Og nu er en ny topmodel klar.

#Tilbehør #GoPro
8.8

GoPro Hero4 Black er et actionkamera, der kan stilles om mellem at skyde video i op til 4K med 30 billeder i sekundet, eller det kan tage fotos på 12,0 mio. pixels enkeltvis eller med 30 billeder i sekundet. Du kan holde det i hånden sætte det under en drone eller bruge nogle af de andre monteringer, der fås som tilbehør. Der følger et undervandshus, der er tryktæt til 40 meter, med. Der er wi-fi, så man kan indstille kameraet fra sin mobil, men man må undvære skærmen fra den billigere Silver Edition.
Ellers er kameraindstilling en kryptisk sag med engelske forkortelser, men man kan selv vælge ISO og hvidbalance. Automatikken gør det dog fint. Der er en del forsinkelse på udløseren. Det gør ikke så meget ved video, men gør det svært at ramme det rette øjeblik ved fotos. Som standard er billedvinklen omkring 120 grader, så man får masser af motiv med. Videokvaliteten er intet mindre end fremragende. Fotokvaliteten er rimelig for et så lille kamera, dog med en del billedstøj i svagt lys.

> Alt om GoPro kameraer her

Konklusion

GoPro HERO4 Black er et unikt kamera, der forvandler ferie og fritid til en actionfilm i 4K med 30 billeder i sekundet. Kan du nøjes med Full HD, så tag GoPro HERO4 Silver. Det koster kun 2639 kroner og har modsat Black en lcd-skærm, der tilmed er berøringsfølsom.

Specifikationer

Mærke
GoPro