Heliopan

Heliopan Variable ND 0,3 – ND 1,8

Meget jævn belysning og præcis eksponering. Kan kun stoppe seks blændetrin lys.

af Gearguiden #Tilbehør #Heliopan
8.0

Hvor de fleste filtre med variabel ND kan stoppe lys med helt op til otte-ni eksponeringstrin, klarer dette fra Heliopan kun seks trin. Vignettering er fornuftigt under kontrol på 18 mm, men filteret har et grønligt skær i gråvejr, som vores kamera ikke kunne kompensere for, så det er bedst at skyde i raw. Hvidbalancen blev dog ramt fint på vores farvekort. Filterringen kører let og har et fast stop ved både minimum og maksimal værdi, hvilket gør det dejligt nemt at bruge i praksis. Belysningen er rigtig flot og jævn på 35 mm gennem de fleste niveauer, men som stort set alle andre filtre med variabel ND skal man holde sig fra den maksimale indstilling. Her er det vigtigt at huske, at Heliopan byder på to blændetrin færre end mange konkurrenter, og når det indstilles til samme lange lukkertid som konkurrenterne på 24 mm, klarede det sig kun gennemsnitligt. Den ydelse matcher ikke rigtig prisen.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Har man ikke brug for at stoppe lys på seks trin og derover, er filteret godt. Man kan få det samme til lavere pris.

Specifikationer

Mærke
Heliopan