honor-8-launch-1

Huawei Honor 8

Ikke helt i mål

af Gearguiden #Tilbehør #Huawei
8.3

Huaweis nye topmodel er ganske eksklusiv i sit design, og ligesom modellen P9, der blev lavet i samarbejde med Leica, er Honor 8 udstyret med to kameraer på hver 12,0 mio. pixels og F2.2. Det ene optager i sort-hvid, mens det andet skyder i farver. De to kameraer skulle i fællesskab øge detaljegraden. I vores testoptagelser er detaljegraden på højde med Huawei P9, men ikke fx iPhone 7. I skyggerne er detaljerne stort set væk. Farvegengivelsen er generelt ret fin, og støjreduktionen er acceptabel.

På telefonens forside er der et selfiekamera på 8,0 mio. pixels, der gør det fint i sin klasse. Honor 8 kan optage video i Full HD, men desværre ikke i 4K. Man må også undvære optisk billedstabilisering og mulighed for at optage i raw. Til gengæld er der masser af optageindstillinger, som går lige fra avancerede Pro-indstillinger til HDR og timelapse. Med en særlig Wide Aperture-indstilling kan man øge baggrundsløring. Det virker dog ikke overbevisende. Skærmen er klar med fine farver og detaljer og måler 5,2 tommer. Kapaciteten er på 32 gigabytes, men man kan bruge microSD-kort op til 128 gigabytes. Telefonen fås i farverne Pearl White, Sapphire Blue og Midnight Black.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Generelt en fin billedkvalitet til prisen. Mange fine indstillingsmuligheder.
Problemer med detaljer i skyggerne. Ikke mulighed for at skyde i raw eller optage 4K-video.

Specifikationer

Mærke
Huawei