Hubsan X4 FPV

Billedet snyder lidt, for Hubsanen er ikke større end en håndflade og er derfor katagoriseret i afdelingen for legetøj.

af Gearguiden #Tilbehør #Hubsan
6.8

Billedet snyder lidt, for Hubsanen er ikke større end en håndflade og er derfor katagoriseret i afdelingen for legetøj. Men selv om det blot er legetøj, så er det alligevel brugbart, og man kan sagtens bruge video fra dronen trods den tarvelige opløsning på 640 x 480 pixels. Kvaliteten er som på en ældre smartphone, hvor især lyse områder som himlen på en solskinsdag brænder helt ud. Dronen styres fra en kontrolenhed med indbygget skærm uden solskærm, så man må stå i skyggen for at se, hvad der sker. Der er ingen gps-enhed, så man skal styre og være over dronen hele tiden for ikke at miste kontrollen. MicroSD-kortet sættes i kontrolenheden, så hvis man flyver for langt væk, vil der være udfald i det optagede videosignal. Man kan ikke tage fotos. Dronen lyder som en hveps, og er også hurtig og overraskende flyveduelig, men det indbyggede kamera er ikke ophængt. Dronen tåler en del slag, men sørg for ikke at miste den af syne. Det lykkedes os, og vi så den aldrig mere.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Som øvedrone er den fin, og den lille størrelse gør, at man også kan bruge den indendørs.

Specifikationer

Mærke
Hubsan