LG G4

G4 er LG’s seneste våben, når det gælder smartphones i topklassen.

#Tilbehør #LG
9.1

G4 er LG’s seneste våben, når det gælder smartphones i topklassen. Den har en 5,5 tommer stor skærm, der gengiver farverne smukt og er behagelig at se på. Til gengæld føles telefonens størrelse en kende klodset, og den bliver med sit buede design, der skal minimere risikoen for, at skærmen går i stykker ved tab, lidt for bred i hånden og svær at håndtere.
Kameraet er på 16,0 mio. pixels og tager flotte lysstærke billeder, om end man ved meget grundigt eftersyn vil finde lidt flere detaljer i nogle af konkurrenternes billeder. Til gengæld står G4 stærkt, når det kommer til fotos i dårlig belysning. Med markedets største blænde på F1.8 er der ingen grund til at frygte grynede billeder på høj ISO, fordi solen er gået ned. Ud over muligheden for HDR-fotos og hjælpelinjer kan du på manuel indstilling også justere blandt andet lukkertid, hvidbalance, ISO og vælge jpeg eller raw. Faktisk giver de brugerdefinerede funktioner dig rigtig meget at arbejde med, næsten som et mindre spejlrefleks. Designet er stilrent, men det nye look med smart lædercover føles dog ikke helt så lækkert og eksklusivt, som man kunne ønske sig.

Konklusion

Lysstærk og gode manuelle muligheder.
Lidt indviklet i funktionerne og lidt for bred.

Specifikationer

Mærke
LG