Metz mecablitz 44 AF-2 digital

Fin begynderblitz

#Tilbehør #Metz
8.4

Med et ledetal på 44 er den nye Metz kraftig nok til de fleste opgaver. Dertil kommer, at den har en lille indbygget LED-lampe, der kan fungere som video­lys. Design og finish er elegant, og skoen er udført i robust metal. Brugervenligheden er dårlig. Der er ingen skitse eller indikation af, hvordan batterierne skal vende, og der er intet display, der viser blitzens indstillinger eller status. Desuden findes den sparsomt illustrerede brugsanvisning ikke på dansk. Hovedet kan vippes og drejes op og rundt. Desværre kan det ikke vippes ned, for selv på 50 mm lyses bunden af billedet ikke op med et full-frame-kamera, og på 24 mm er det helt galt. Det hjælper dog betydeligt, hvis man altid bruger den indbyggede diffuser-plade. Til gengæld er det fint, at blitzen har automatisk High-Speed-Sync, så den kan bruges udendørs med korte lukkertider, samt usb-indgang til firmwareopdatering og indbygget reflektorplade. Metz 44 AF-2 fås til Canon, Fujifilm, Leica, Nikon, Olympus, Panasonic, Pentax, Samsung eller Sony og kan fungere som trådløs slaveblitz med TTL-automatik med dem alle. Prisen er også god.

Konklusion

Eksponeringen rammer aldrig ved siden af, og både High-Speed-Sync og slavefunktion er understøttet. Desuden er der indbygget videolampe.
Overraskende ujævn udlysning af billedfladen helt op til 50 mm, der medfører, at man ofte mangler lys i bunden af billedet.

Specifikationer

Mærke
Metz