anm_samsGalaxyNote8_01

Samsung Galaxy Note8

Samsung har droppet de traditionelle fotokameraer og satser nu benhårdt på smartphones med optimal billedkvalitet. Med Galaxy Note8 er de på rette kurs.

af Gearguiden #Tilbehør #Samsung
9.2

Samsung Galaxy Note8 har en skærm på 6,3 tommer og to bagudvendte kameraer på 12,2 mio. pixels. Det ene kamera har en vidvinkel svarende til 26 mm F1.7, mens det andet svarer til 52 mm F2.4. Desuden har det et frontkamera på 8,0 mio. pixels, beregnet til selfies og videoopkald.

Kameraerne kan køres på automatik som andre smartphones, hvor det er muligt at justere eksponeringskompensationen. Desuden kan man bruge Pro-indstillingen, hvor ISO kan sættes manuelt til mellem 50 og 800, og man kan vælge lukkertid, hvidbalance, autofokus, lysmålemønster m.m. Blænden på denne type kameraer er altid fast.

I Pro-tilstand kan man desuden optage i raw, hvilket klart forbedrer mulighederne, når man billedbehandler. Som altid med et kamera med lille sensor, handler en stor del af raw-konverteringen om at bekæmpe billedstøj. Det  dynamiske område vil heller ikke være nær så stort som på fx et spejlrefleks. Men Pro-indstillingen giver et stort flueben i karakterbogen hos os.

Endnu et flueben får Android-telefonen, fordi hukommelsen kan udbygges markant med billige microSD-kort. Det er fx en fordel, når man optager 4K-video.

Med funktionen Live Focus kan du bestemme, hvor sløret baggrunden skal være, ved at trække i en skydeknap. Det fungerer fint til fx portrætter, men i den tid, du bruger på at vælge sløringsniveauet, kan du risikere at motivet ændrer sig. På det punkt fungerer iPhones Portræt-indstilling, der automatisk slører baggrunden, bedre.

I jpeg er billedkvaliteten fin, med høj skarphed og farvemætning. Farverne er en anelse varme, men det betyder til gengæld, at optagelser i skygge og overskyet vejr ser flotte ud. Betjeningen er klassisk Android og virker fint.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Billedkvaliteten er fornem, og der er gode indstillingsmuligheder. Der er
mulighed for at optage i raw, og hukommelsen kan udbygges.
Jpegs taget i solskin kan blive lidt varme og mættede i farverne, og selv om raw-optagelsen er et stort plus, må man leve med en del støj i filerne.

Specifikationer

Mærke
Samsung