Samsung Galaxy View

Den løjerlige kæmpe

af Gearguiden #Tilbehør #Samsung
7.0

Samsungs Galaxy View er ikke som nogen andre. Den gigantiske Android-­tablet på 18,4 tommer er lidt af alt, men føles ikke rigtigt som et samlet produkt. Skærmens 1920 x 1080 punkter gør tabletten til en god billedfremviser, og specielt Lightroom Mobile er her en ret velfungerende app, da man for alvor kan se, hvad der sker med billedet. Men noget oplagt valg til fotografen bliver den ikke helt. Den er stor, vejer godt 2,6 kilo, og støttefoden kan ikke klappes sammen, men rager ud på bagsiden. Til prisen kan man få en bærbar computer med flere muligheder for fotografen eller en tablet, som er til at have med i foto­tasken. Samsung Galaxy View er dog fin, hvis man vil bruge den som tv, hvor man streamer film og serier. Den findes i to varianter, begge med 2,0 gigabytes ram og 32 eller 64 gigabytes lagerplads, der kan udvides med op til 256 gigabytes på et microSD-kort.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Fungerer godt med Lightroom Mobile. Godt valg, hvis du bor småt og vil bruge den store tablet som et tv til streaming.
Kan ikke foldes sammen, og Galaxy View er svær at have med. Mangler porte til fx HDMI og usb for rigtigt at blive relevant for fotografen.

Specifikationer

Mærke
Samsung