Gear 360 with Tripod

Samsung Gear360

360 grader til spotpris

#Tilbehør #Samsung
9.0

Samsungs bud på et 360-graders kamera, Gear360, har været på markedet i nogen tid, og en ny 2017-variant er netop blevet lanceret, hvilket har skabt et prisfald på denne model. Og det er godt, for til omkring 1600 kroner er det et skarpt tilbud. Normalt kostede kameraet godt 3500 kroner, hvilket er i den høje ende. De to cmos-sensorer på hver 15,0 mio. pixels sikrer en lidt større opløsning end konkurrenterne, hvilket sikrer mere detaljerede billeder, end man hidtil har set i denne klasse. Der er plads til et indbygget micro-sd. Kameraet leveres med spartansk, omend velvalgt udstyr. En god opbevaringspose sikrer, at objektiverne ikke bliver ridsede under transport, og det lille, medfølgende stativ er i mange situationer godt. Der er også gevind til et større kamerastativ, hvilket vi klart vil anbefale, at man bruger.

Det hele styres via Samsungs app, Gear360. Applikationen er utroligt nem at bruge, den er hurtig, og kommunikationen mellem smartphone og kamera kan ske sikkert over en stor rækkevidde. Her har flere konkurrenter haft problemer ved bare fem-ti meter, men Gear360 er fint på næsten den dobbelte afstand.

Konklusion

Applikationen er utroligt nem at bruge, den er hurtig, og kommunikationen mellem smartphone og kamera kan ske sikkert over en stor rækkevidde.

Specifikationer

Mærke
Samsung