Samsung S7 Edge – 32 GB

Stærkt kamera til alle lysforhold. S7 Edge hører til blandt de dyreste.

af Gearguiden #Tilbehør #Samsung
9.1

Galaxy S7 Edge er blandt tidens absolut bedste smartphones. Kameraet i telefonen kan overraskende meget. I lav belysning er det særdeles stærkt. Farvegengivelsen er god, billederne bliver skarpe, og man har i den indbyggede Pro-tilstand et væld af indstillinger. Muligheden for at indstille blænden separat på Android mangler endnu, men ellers har man de samme muligheder som i et rigtigt kamera – og de fungerer godt. Vi fik sågar fornuftige skud af motiver i bevægelse, hvilket ellers er svært med mobilkameraer. Også i de automatiske programmer gør S7 Edge det godt. Den nye autofokus er sikker og hurtig, og S7 Edge kan skyde i raw, så du får det optimale ud af de 12,0 mio. pixels. Det er mindre end i forgængeren, men hardwaren er forbedret, så S7 klarer nu en blænde på F1.7 mod F1.9 i S6. Desuden har sensoren fået større pixels for at reducere billedstøjen, og videokvaliteten er hævet til 4K. Den interne hukommelse kan hæves med op til 200 gigabytes på et microSD-kort.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En sikker vinder, der både leverer flot billedkvalitet og har alle tidens vigtigste funktioner, inklusive 4K-video.

Specifikationer

Mærke
Samsung