SanDisk Extreme 900 Portable SSD 480 GB

Hurtig og sikker på farten

af Gearguiden #Tilbehør #SanDisk
8.9

Eksterne harddiske lever livet farligt. De bliver slæbt med rundt, når man er på farten, og risikoen for, at de får knubs undervejs, er stor. Det har især de mekaniske harddiske det svært med. Der findes heldigvis modeller, som er robust designet. Nu er SanDisk klar med en hurtig SSD-harddisk, der bruger såkaldt flashhukommelse uden bevægelige dele.SSD-harddiske er ikke kun hurtigere, men også mindre følsomme over for ydre påvirkninger end mekaniske harddiske, hvilket betyder øget datasikkerhed. Man må leve med en væsentligt højere pris. SanDisk Extreme 900 Portable SSD fungerer både med Windows og OS X og fås med 480 eller 960 gigabytes – eller 1,92 terabytes. Vi testede den mindste.
Harddisken er flot designet med en metalgrå overflade. Siderne er gummibelagte, så de kan tage imod stød. Der medfølger et program til kryptering, så man kan sikre sine data.
I vores test overførte vi ti gigabytes til en pc via usb 3.0. Her tog det ét minut og 33 sekunder at overføre til computeren. Den anden vej tog det ét minut og 44 sekunder. Til sammenligning tog det over tre minutter, da vi testede den mekaniske harddisk LaCie Rugged Mini 500 GB, som koster en fjerdedel.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Lynhurtig dataoverførsel og et elegant design.
Harddisken er let og lydløs.
Kun siderne er gummibelagte. Vi savner et hurtigt Lightning-stik til Mac. Høj pris.

Specifikationer

Mærke
SanDisk