Sigma EF-610 DG Super

En alsidig blitz, der kan virke som master.

af Gearguiden #Tilbehør #Sigma
8.2

I Super-versionen er EF-610 udstyret med et godt, oplyst lcd-panel bagpå og syv trykknapper. Funktioner som automatik og eksponeringskompensation er nemme at betjene. Opsætning til slave eller master er knapt så logisk. Sigmas system er ikke kompatibelt med Nikons, så du skal altså have flere Sigma-blitz for at kunne arbejde trådløst. Blitzskoen er af skrøbeligt plastic. En klemskrue gør det muligt at spænde blitzen fast på kameraet. Hovedet har indbygget diffuser- og refleksplader. Det kan vippes fra lodret op til syv grader ned, og det kan drejes 90 grader til højre og 180 grader til venstre. Det er muligt at indstille til modellys, hvilket vil sige, at man kan få den til at lyse i et par sekunder, så man kan tjekke, om lyset falder, som det skal. På kort afstand er der en synlig skygge i den nederste del af billedet, der forsvinder ved afstande over et par meter. Eksponeringen er lidt uensartet, og automatikken er ikke så sikker som konkurrenterne.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Her får du en stor, kraftig blitz til samme pris, som konkurrenterne tager for en mellemklasseblitz.

Specifikationer

Mærke
Sigma