Sigma USB Dock UD-01

Dette unikke fotoprodukt giver helt nye muligheder i forhold til indstilling og justering af objektiver.

af Gearguiden #Tilbehør #Sigma
9.0

Denne dock gør det muligt direkte fra en pc eller Mac at opgradere kompatible objektivers firmware samt at brugerindstille fokus og billedstabilisering. Man gemmer sine indstillinger i to varianter, så man fx har én til video og én til action og ellers kører med standardindstillingen. Først henter og installerer man programmet Sigma Optimization PRO, og derefter forbinder man dock og computer via usb-kabel.
Når softwaren har genkendt objektivet, kan man tjekke for firmwareopdateringer. Derefter kan man afgrænse fokusområdet, mikrojustere præcisionen og vælge, om man vil prioritere normal eller hurtig autofokus. Man kan også vælge en glidende fokusbevægelse, der ser bedre ud på video. Desuden kan man justere, i hvilke planer billedstabiliseringen skal arbejde.
Effekten er mærkbar, men indtil nu fungerer docken kun fuldt ud med Sigmas 120-300mm F2.8 til 22.248 kroner. Fire andre objektiver er delvist kompatible, men her kan man kun opgradere firmware og justere nærgrænsen.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Sigmas usb-dock er et intelligent bagdæksel til nyere Sigma-objektiver. Det er en forfriskende ny idé, som vi forhåbentlig kommer til at se meget mere til. Vi glæder os til, at dock’en bliver reelt anvendelig på mere end et enkelt objektiv.

Specifikationer

Mærke
Sigma