Sony HVL-F43M

Blitzen F43M har fået indbygget videolampe og en blitzsko, som passer til producenteNs kameraer.

af Gearguiden #Tilbehør #Sony
8.9

Som sin forgænger F43AM har F43M et ledetal på 43 og kan integreres i trådløs styring af flere blitz. Det meste af blitzen kan drejes ved fotografering i højformat, så man undgår kraftige slagskygger, hvilket er rigtig smart.
Desuden har den indbygget spredefilter og de samme automatiske funktioner som sin forgænger, herunder ADI, der hjælper til at integrere det forhåndenværende lys med blitzlyset. Den nye model er derudover blevet tætnet mod støv og fugt, og så har den fået indbygget en LED-diode, der kan bruges som videolampe. Den tændes på en separat knap og er ikke integreret i de automatiske funktioner.

F43M er en god blitz, der balancerer fint på Alpha99 og er nem at betjene. Udlysning og de automatiske funktioner virker udmærket.

Videolampen er dog så svag, at den ikke er meget bevendt. LED-lysets farve svarer til dagslys, men burde være varmere. F43M er 900 kroner dyrere end F43AM, hvilket er fair, da den både er tætnet og har fået videolys.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

F43M er et godt valg til fotografering. Den er kraftig, nem at bruge og kaster minimale skygger ved foto i højformat. I forhold til forgængeren er den tætnet mod støv og fugt. Det er smart, at den har fået en videolampe, men den var skuffende svag i praksis.

Specifikationer

Mærke
Sony