Sony Xperia Z2

Sony er klar med en ny topmodel blandt deres Android-telefoner. Xperia Z2 tager foto seriøst, og så er det en af verdens første smartphones, der optager video i 4K.

af Gearguiden #Tilbehør #Sony
8.6

Den nye Z2 er vandtæt, har stor sensor og en lysstærk optik på F2.0. Glansnummeret er 4K, og man får da også masser af detaljer i de gode videooptagelser, hvor farver og eksponering er flot. Sensoren bliver dog varm ved den høje opløsning, og ved længere klip måtte den køle af, før vi igen kunne optage. Desværre kan man ikke selv indstille fokus ved videooptagelse, og autofokus står ofte og hugger, så det ser ud som om, kameraet zoomer en smule ind og ud.
Sony gør et stort nummer ud af skærmen, som er detaljeret, men farverne er for kraftige og kan ikke dæmpes, så fotos har unaturlig farvemætning, og hudtoner vises for røde.
Kameraet har en opløsning på 20,7 mio. pixels, men tager som standard fotos på 8,3 mio. pixels. Fotos hører til blandt de bedste, vi har set fra en telefon. Detaljegengivelsen er udmærket, farverne er gode, og det dynamiske omfang er flot. Svagt lys klares fint af den bagbelyste cmos-sensor. Vi kunne dog ikke altid få fokus til at makke ret, specielt på motiver tæt på.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En lækker telefon, der tager gode billeder og flot video i en høj opløsning. Farverne i billederne er gode, og der er godt med detaljer. Desuden eksponerer kameradelen stort set altid rigtigt. Autofokus kan dog være drilsk ved både video- og fotooptagelser.

Specifikationer

Mærke
Sony