StabiRicer

Hvis kameraet skal have rigtig solid støtte på en ujævn overflade, så er denne pose en overraskende effektiv løsning. Prisen er god, men der er lige noget, du skal passe på.

af Gearguiden #Tilbehør #StabiRicer
9.0

Skarpe skud kræver, at kameraet holdes helt i ro, men desværre har man ikke altid et stativ med. Der er også situationer, hvor man vil tage diskrete billeder af livet i byen. Det er her, den danske nyhed StabiRicer viser sit værd. Den relativt lille pose indeholder langkornet ris og er nem at forme, så den giver et solidt fundament på ujævne overflader som sten eller det åbne vindue i en bildør. Hvis kameraet skal stå fast på en skæv overflade, løser StabiRicer også let opgaven med at få rettet horisonten. Den kan desuden bruges til at stabilisere udstyret, hvis man læner sig op ad et træ for at undgå rystede billeder med halvlange lukkertider. Vi havde fint held med at opnå skarpe fotos med lukkertider på ned til 1/6 sekund ved at holde kameraet fast mod en ujævn sten, hvor posen sikrede et solidt fundament. StabiRicer er så let og lille, at den sagtens kan få en fast plads i fototasken. Man skal dog lige være opmærksom på, at den ikke må udsættes for kraftigt regnvejr, men den kan dog klare et par regndråber.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Vi var ærlig talt lidt skeptiske over for, hvorvidt den lille pose med ris kunne stabilisere vores kamera. Det kan den, og vi er imponerede over, hvor let man får skarpe skud på en ujævn overflade. Eneste minus er, at den kun er vandafvisende, men til prisen er den i top.

Specifikationer

Mærke
StabiRicer