Toshiba Exceria Pro 16 GB

Serieoptagelser i raw og 4K-video stiller ekstreme krav til dataoverførsel, og Toshiba EXCERIA PRO er med skrivehastigheder på 240 megabytes i sekundet lige nu verdens hurtigste SD-kort.

af Gearguiden #Tilbehør #Toshiba
8.5

Den nyeste standard inden for SD-kort hedder UHS-II og tillader læse- og skrivehastigheder op mod svimlende 300 megabytes i sekundet, specielt med henblik på 4K-video. Et af de første kort til denne standard kommer fra Toshiba og sælges endnu ikke herhjemme, men derfor skal du ikke snydes for en anmeldelse af den nye korttype. Kortet har en læsehastighed på op til 260 megabytes og en skrivehastighed på op til 240 megabytes i sekundet med UHS-II-kompatibelt udstyr. Det er bagudkompatibelt med ældre udstyr. Ud over 4K-video kan kortet også bruges til foto, og foreløbigt er det kun Fujifilm X-T1, der understøtter standarden. Vi prøvede det nye kort mod et Class 10-kort i X-T1 og fik i praksis ti flere serieoptagelser på UHS-II-kortet, før bufferen var fyldt, hvilket var omkring dobbelt op, men ikke nok med det. Kameraet var umiddelbart efter klart igen, mens det med Class 10-kortet skulle bruge 45 sekunder ekstra på at skrive de sidste data. Der er altså markant forskel med den nye korttype.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Hukommelseskortet er ofte flaskehalsen, der afgør, hvor hurtigt du kan arbejde, og Exceria Pro er en god og fremtidssikret investering, der sætter farten i vejret på den ene kameramodel, som foreløbig understøtter UHS-II.

Specifikationer

Mærke
Toshiba