Transcend Compact Flash 1000x 32GB

Der lokkes med høje hastigheder til en lav pris, så det store spørgsmål er alene, om dette CF-kort kan hamle op med vores hidtidige favorit til at skyde action.

af Gearguiden #Tilbehør #TranScend
9.1

Transcend er relativt ukendt i Danmark, men der er intet discount over firmaets topmodel, Transcend Compact Flash 1000x. Det hamler nemlig lige op med vores hidtidige fartkonge, Lexar Professional 1000x. Vi testede de to fart–djævle i actionkameraet Canon EOS-1D X, og med begge kort kunne vi fyre 48 raw-skud af, inden bufferen var fyldt. Vi kunne herefter stadig skyde videre med begge kort og få et par billeder i sekundet. De to duellanter tømte også bufferen på samme rekordtid, nemlig lige omkring otte sekunder. Til sammenligning kunne vi skyde 41 raw-skud med det langsommere kort SanDisk Extreme, før bufferen var fyldt til bristepunktet, og her tog det 14 sekunder, før den var tømt igen. Dét er en mærkbar forskel. Det går også hurtigt at overføre fotos til computeren, da Transcend kopierede fem gigabytes på blot 37 sekunder – ét sekund hurtigere end Lexar. Og så er der lige det med prisen. Mens Lexar-kortet koster omkring 1175 kroner, skal man blot smide 794 kroner for Transcend.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Denne fartdjævel af et CF-hukommelseskort kan uden at blinke måle sig med vores hidtidige favorit fra Lexar og er endda en del billigere. Vi oplevede ingen knas under vores test og kan varmt anbefale dette kort – især hvis du skyder mange raw-skud af i en hulens fart.

Specifikationer

Mærke
TranScend