Yuneec Thyphoon Q500+

Dronen fra Yuoneec – udtales som engelsk unic – er lige til at flyve ud af boksen. Kameraet skal bare monteres, og det er let.

#Tilbehør #Yuneec
8.2

Dronen fra Yuoneec – udtales som engelsk unic – er lige til at flyve ud af boksen. Kameraet skal bare monteres, og det er let. Fjernbetjeningen har indbygget skærm, og til den er en effektiv solskygge. Dronen er let at flyve og har to hastigheder, hvor den lave får dronen til at reagere med langsomme bevægelser på de kommandoer, man giver, hvilket er en god ting, når man optager video. Kameraet fortegner stort set ikke trods en vidvinkel på 130 grader. Til gengæld har det lidt udfordringer med at ramme farverne. Billeder i solskin blev helt gule. Der er også en tendens til kromatisk aberration. Kamera­bevægelser styres via den berøringsfølsomme skærm og styresystemet Android, og det er ganske ligetil. Der er ingen manuelle muligheder. Man tager billedet – og videoer – blot ved at trykke på en knap på fjernbetjeningen. Dronen ligger ikke helt så stabilt i luften som dyrere konkurrenter, men den har fine funktioner som follow-me, hvor dronen holder samme afstand til fjernbetjeningen.

Konklusion

Enkel drone med de nødvendige funktioner og et udmærket kamera i mellemklassen.

Specifikationer

Mærke
Yuneec