Canon EOS 760D

Canon EOS 760D

For entusiasten er det oplagte valg 760D, der for få hundrede kroner ekstra har lcd-panel oven på kameraet ligesom de professionelle kameraer samt et indstillingshjul bagpå.

af Gearguiden #Kamera #Canon
9.0

Canons nye mellemklassespejlrefleks er kommet i to versioner, 750D og 760D. For entusiasten er det oplagte valg 760D, der for få hundrede kroner ekstra har lcd-panel oven på kameraet. Det har også et indstillingshjul bagpå. Det er dog de gode allroundegenskaber, der gør kameraet til en vinder.

Canon EOS 760D betaler sig

Billedkvaliteten er flot og tiltalende under alle lysforhold, og opløsningen er høj. Autofokus var en akilleshæl på forgængerne, men er nu forrygende hurtig og præcis med sine 19 punkter. Kameraets menu og berøringsfølsomme skærm er sammen med velplacerede knapper en fornøjelse at bruge. Man kan nemlig hurtigt og præcist få kameraet sat op som ønsket. Det allerbedste er dog, at 760D kan håndtere selv de sværeste motiver. Største svagheder er den relativt beskedne tophastighed på fem billeder i sekundet og en batteriholdbarhed på 440 optagelser.

Her kan du se testbilleder fra kameraet

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Canon er tilbage på tronen. Billedkvalitet og funktionalitet gør, at kameraet trækker fra konkurrenterne.

Specifikationer

Mærke
Canon
Mio. pixels
24
Brændviddeforl./optisk zoom
1,6
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
5
Max. ISO
25600