Canon PowerShot G1 X Mark II

G1 X Mark II tager gode billeder, men kameraet er stort og tungt, og blitzen er svag. Eksponeringen er dog sikker, og støj er flot under kontrol.

af Gearguiden #Kamera #Canon
8.4

G1 X Mark II forener 5x zoom med en cmos-sensor, der er større end en Four Thirds-sensor og næsten lige så stor som en APS-C. Det gør kameraet til et af klassens største, og det er kun 25 gram lettere end et EOS 700D. Kameraet er behageligt at arbejde med og ligger godt mellem hænderne. Menuen spiller glimrende sammen med den berøringsfølsomme skærm, der kan vippes, så den også kan bruges til selvportrætter. Inderst på objektivet er der to kraftige ringe. Den yderste benyttes til manuel fokus, mens den inderste styrer lukkertid, blænde, motivtype eller eksponeringskompensation, alt efter hvilken automatik du har valgt på indstillingshjulet oven på kameraet. Modellen har blitzsko og er kompatibelt med hele Canons EX-blitzsystem. Den indbyggede blitz har svært ved at lyse billedfladen helt op på 24 mm. Blitzskoen har kontakter til den fleksible elektroniske EVF-DC1 søger, der er set til 1869 kroner. Vi har testet den, og den er af høj kvalitet og udvider kameraets potentiale. Specielt i den korteste del af zoomområdet bliver billederne skarpe, og selv om opløsningen ikke giver en imponerende detaljegengivelse, sikrer den fine farvegengivelse flotte billeder. Eksponeringen er sikker, og billedstøj er flot under kontrol – også på høj ISO. Der ses dog en kraftig støjreduktion.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

G1 X Mark II tager gode billeder, men kameraet er stort og tungt, og blitzen er svag. Eksponeringen er dog sikker, og støj er flot under kontrol.

Specifikationer

Mærke
Canon
Mio. pixels
13,0
Brændviddeforl./optisk zoom
5x
LCD-skærm
3,0
Billeder/sekund
5,0
Max. ISO
12.800