Canon PowerShot G15

Billedkvaliteten er nemlig fortsat klassens bedste med fremragende farvegengivelse, sikker eksponering, fornem skarphed og testens laveste farvestøj fra ISO 80 til 400.

af Gearguiden #Kamera #Canon
8.9

Canon G15 afløser G12, og man mærker straks, at det er både mindre og lettere. Alligevel er zoomområdet uforandret og lysstyrken forbedret til fornemme F1.8-2.8. Skærmen er vokset fra 2,8 til 3,0 tommer. Den kan dog ikke længere vippe og dreje.

Den optiske søger og hjulet med eksponeringskompensation er bevaret, men indstillingshjulet til ISO er væk. Det er til gengæld nemt at indstille ISO på knapperne.

Men vigtigst af alt er det afgørende bevaret. Billedkvaliteten er nemlig fortsat klassens bedste med fremragende farvegengivelse, sikker eksponering, fornem skarphed og testens laveste farvestøj fra ISO 80 til 400. Bare man holder sig på ISO 3200 eller derunder, er man godt kørende.

Autofokus er sikker, og det er nemt at placere fokuspunktet manuelt, når det ønskes. Ergonomien er fin, og G15 er hurtigt at indstille, og det har de muligheder, fotoentusiasten har brug for. Som ét af kun to af testens kameraer har det indbygget objektivdæksel, eller sagt med andre ord – frontlinsen er ren og støvfri, når man begynder at tage billeder. Det er noget, man kommer til at sætte pris på, når det går løs.

Som tilbehør fås en teleforsats på 1,4x samt filtre og undervandshus. Kameraet er desuden kompatibelt med Canons omfattende EX-blitzsystem.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Canon PowerShot G15 er et kvalitetskamera, som både er lille og kompetent. Vi foretrækker det endda frem for det store G1 X.

Specifikationer

Mærke
Canon
Mio. pixels
12
Brændviddeforl./optisk zoom
5x
LCD-skærm
-
Billeder/sekund
2
Max. ISO
12800