Fujifilm FinePix XP140

Med FinePix XP140 kan du dykke dybere, end du sikkert nogensinde får brug for. Kameraet kan nemlig klare sig på 25 meters dybde og klarer desuden fald fra 1,5 meter, støv og minus ti graders kulde.

#Kamera #Fujifilm
8.4

Med FinePix XP140 kan du dykke dybere, end du sikkert nogensinde får brug for. Kameraet kan nemlig klare sig på 25 meters dybde og klarer desuden fald fra 1,5 meter, støv og minus ti graders kulde. I forhold til forgængeren er ISO-grænsen øget til 12.800, men på højeste ISO er billedkvaliteten fra de 15,9 mio. pixels ikke god, og den bør nødigt overstige ISO 800. Kameraet er derfor mere velegnet til snorkelture i overfladen, hvor lyset er bedre. I godt lys er billedkvaliteten fin uden at imponere. XP140 har 5x zoom, der dækker 28-140 mm, og der er optisk billedstabilisering, som gør det godt. Ligesom på andre hårdføre modeller er det begrænset, hvor mange indstillinger man selv kan styre. Man må stole på de automatiske programmer, der dog gør det godt. Prisen er fin, men kameraet kan ikke skyde i raw og mangler derudover LED-lamper til makro, som fx Ricoh WG-60 har. Det har dog 4K-video, indbygget ansigtsgenkendelse og endda en velfungerende øjeregistrering, man ellers kun ser i dyrere kameratyper. XP140 måler kun 11,0 x 7,1 x 2,8 cm, men ergonomien er alligevel god.

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Prisen er fin, men kameraet kan ikke skyde i raw og mangler derudover LED-lamper til makro, som fx Ricoh WG-60 har.

Specifikationer

Mærke
Fujifilm
Mio. pixels
15,9
Brændviddeforl./optisk zoom
5,0x
LCD-skærm
3,0
Billeder/sekund
10
Max. ISO
12800