Fujifilm GFX 50R

I den senere tid har systemkameraer med full-frame været et hit. Fujifilm er sprunget direkte til den enorme sensor i mellemformat, men er billederne gode nok til prisen?

af Gearguiden #Kamera #Fujifilm
9.2

Fujifilm GFX 50R er udstyret med en kæmpe billedsensor, der er 67 procent større end en full-frame-sensor og mere end fire gange større end APS-C. Det kaldes mellemformat, og før i tiden skulle man betale, hvad der svarer til en fabriksny Volkswagen Golf for at få fingre i et kamera af den type. For et par år siden kom Hasselblad med et til godt 70.000 kroner, og nu kan man så nøjes med at sælge sine gode racercykel for at få råd til det nyeste vidunder fra Fujifilm.
Den store sensor indeholder 51,1 mio. pixels, og billederne er noget af det bedste, vi nogensinde har haft i testcenteret. De er så detaljerede, at fine grene i landskabsbilleder eller enkeltstående hår-
strå i portrætter står helt skarpe, når man nærstuderer optagelserne i 100 procent. Raw-filerne fylder omkring 117 megabytes, men kan også fintunes til perfektion, og man kan hive masser af farver og detaljer frem i billeder, der i optagelsen er helt fejleksponerede. Jpeg-filerne er også suveræne, og bruger man Velvia-indstillingen, er det de færreste landskabsbilleder, der kræver yderligere billedbehandling. Fotos taget ved ISO 25.600 ligner noget, der med et APS-C-kamera kunne være taget på ISO 1600 eller 3200.
Kameraet minder lidt om en mursten men er overraskende let og vejer mindre end et stort full-frame spejlrefleks.
Før i tiden var mellemformat ubetaleligt og svært at bruge. Betjeningen her minder meget om de små søskende i X-serien og gør det nemt at tage gode billeder, så længe tempoet er adstadigt. GFX’eren er ikke til action, men til landskaber og portrætter får man en uovertruffen billedkvalitet til en pris, der syntes helt umulig for bare få år siden.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Billedkvaliteten fra den store sensor er virkelig fantastisk, og kameraet er helt ukompliceret i brug. Vejer noget mindre end forventet og er klassens billigste.

Filerne er forrygende, men der er ikke langt til Sony Alpha 7R II, der koster under en tredjedel. Udvalget af objektiver er på blot syv. Vi savner navigationsknappen.

Specifikationer

Mærke
Fujifilm
Mio. pixels
51,1
Brændviddeforl./optisk zoom
0,79
LCD-skærm
3,2
Billeder/sekund
3
Max. ISO
101000