Fujifilm X-E3
Fornem finish og glimrende billedkvalitet. Vi savner navigationsknapper på bagsiden.
X-E3 er et kompakt kamera med elektronisk søger. Design og finish er elegant. Håndgrebet er dog lidt småt. Der er ikke indbygget blitz. Den medfølger løst. X-E3 har forbedret opløsningen med 50 procent til 24,0 mio. pixels i forhold til X-E2S, og det har arvet autofokussen fra det avancerede X-T2. En stor nyhed er den berøringsfølsomme skærm. Den er integreret så meget i betjeningen, at de klassiske fire knapper på kameraets bagside er fjernet. I stedet skal man feje med fingeren i forskellige retninger på skærmen. Knapperne fungerede bedre. Skærmen på 3,0 tommer og søgeren viser lys og farve, som de bliver på det færdige billede, og jpeg-billeder bliver i standardindstillingen veleksponerede med fin farve og kontrast. Fujifilm har to kameraer i denne klasse, X-E3 og X-T20 til samme pris. Indvendigt er de ens. X-T20 har fleksibel skærm, indbygget blitz, navigationsknapper på bagsiden, og vi oplever det som mere velfungerende.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
X-E3 er klart bedre end forgængeren, og det bakkes op af et komplet udvalg af gode objektiver.
Specifikationer
- Mærke
- Fujifilm
- Mio. pixels
- 24
- Brændviddeforl./optisk zoom
- 1,5x
- LCD-skærm
- 3,0
- Billeder/sekund
- 8
- Max. ISO
- 51200