Fujifilm X-Pro2

Fujifilm X-Pro2 skiller sig ud fra alle andre kameraer på markedet. Det er fyldt med sjæl og er et systemkamera fuldt integreret i Fujifilms X-system, hvor kameraet er den nye topmodel.
Kameraet har en enestående hybridsøger – altså en kombineret optisk og elektronisk søger. Konstruktionen giver god mening. Med et vip på den Leica-inspirerede arm på kameraets front veksler man imellem en elektronisk søger, der viser billedet som det bliver, komplet med valgt eksponering, hvidbalance og farver, eller en optisk søger, hvor man ser billedet live med diverse data, som på spejlrefleks.
X-Pro2 fås kun i sort. Det er tætnet mod fugt 61 steder, og det betyder, at man kan bruge det i moderat regnvejr, som man kender det fra mange spejlreflekser. X-Pro2 har wi-fi og kan optage Full HD-video. Det ligger godt mellem hænderne takket være et nyt håndgreb på fronten. Eksponeringen styres på et lukkertidshjul og med blænderingen på XF-objektiverne. Der er en autoindstilling begge steder. Der er en velfungerende eksponeringskompensation under højre tommelfinger. Skærmen på 3,0 tommer viser billedet korrekt, men kan ikke vippes. Der er kommet et smart joystick, som er en kæmpe hjælp til at placere fokuspunktet manuelt og navigere i menuen.
Man kan vælge mellem 77 eller 273 autofokuspunkter. Eksponeringen er sikker, og hvidbalancen rammer farverne godt. Korn er særdeles fint under kontrol hele vejen op til ISO 51.200. Både detaljegengivelsen og skarpheden er et full-frame-kamera værdigt og et synligt skridt op i forhold til forgængeren X-Pro1 samt X-T1.

Har man hidtil kun set kameraet på billeder, overrasker X-Pro2 ved at være mærkbart større og tungere end X-T1. Til gengæld er det mindre og lettere end et spejlrefleks, som Nikon D7200. Du skal sætte god tid af i kalenderen til at lære kameraets mange funktioner at kende og få fundet de brugerindstillinger, der matcher din smag bedst. Kameraets reaktionstider er fine, og aftrykket er dejligt præcist. Alligevel er det langsomt at arbejde med. Både på grund af den omfangsrige menu, men også fordi, risikoen for fejlindstilling er større, da der ikke er lås på Fujifilms blændering. Fujifilms billige XC-objektiver har slet ingen blændering, men de er heller ikke et relevante valg til et topklasse-kamera som dette.
Efter CIPA-standarden kan kameraet tage 350 billeder på en opladning, og vi kom faktisk op over 360. Under strømstyring i menuen kan man vælge høj ydelse. Det betyder, at kameraet overfører maksimalt med ressourcer til autofokus med et moderat tab i batteriholdbarhed til følge. Hvor meget, du mister, afhænger af, hvordan du bruger kameraet. Vi ville indstille kameraet til høj ydelse og købe et ekstra batteri om nødvendigt.
En væsentlig funktion er filmsimulering, der svarer til andre kameraers Picture Style etc. I bedste retrostil er Fujifilms indstillinger opkaldt efter firmaets gamle diasfilm. Velvia står eksempelvis for maksimal skarphed og farvemætning. X-Pro2 har fået den nye Acros, der er en ny sort-hvid indstilling. Neopan Acros er Fujifilms ekstra finkornede, langsomme sort-hvid film.
Er X-Pro2 så pengene værd? Både når det gælder pris og billedkvalitet ligger kameraet på niveau med et godt full-frame-kamera, som Nikon D750, der er et bedre valg til sport og action. Selv har Fujifilm afvist at have full-frame-planer. Til gengæld er X-Pro2 mindre og lettere og langt mere lækkert i design og finish end et spejlrefleks. X-T1 koster kun to tredjedele af X-Pro2. Det er endnu mindre og lettere, og autofokussen er hurtig og præcis. Her giver de 16,0 mio. pixels en billedkvalitet, der er rigelig til de fleste formål, men ligger en klasse under X-Pro2, når det gælder detaljegengivelse.
Mon ikke valget til syvende og sidst afhænger af, om du kan lide designet og konceptet, gerne vil eje topmodellen, og om du forventer at komme til at udnytte de muligheder, der ligger i den forbedrede opløsning og avancerede hybridsøger.

Conclusion