Fujifilm X-Pro3

Én ting springer i øjnene, når man pakker X-Pro3 ud. Bagsiden har nemlig ikke en traditionel skærm, men i stedet et lille display på 1,3 tommer. Med det nye systemkamera har Fujifilm nemlig gjort en dyd ud af firmaets analoge arv. På det lille display kan man se, hvilken digital filmsimulering man har valgt. Simuleringerne bygger på Fujifilms analoge filmtyper til både farver og sort-hvid. Alternativt kan displayet vise kameraindstillinger.

Den traditionelle lcd-skærm er dog ikke forsvundet – man skal bare vippe bagsiden ned for at bruge den. Det er et snedigt påfund, der tvinger fotografen til at bruge søgeren. Vi faldt for det med det samme. For det første fik vi langt mere lyst til at eksperimentere med filmtyperne. For det andet oplevede vi en særlig ro under optagelse, når vi undgik at bruge skærmen.  

Kameraet har en særlig hybridsøger, hvor man på en arm skifter mellem en elektronisk, der har 3,69 mio. punkter og viser et stort og jævnt billede, og en optisk søger. Med et vip i modsat retning, kan man endda se et forstørret billedudsnit i søgerens ene hjørne, hvor man fx kan tjekke fokus. Den optiske søger er god i svagt lys, hvor den elektroniske kan blive grynet. Kombinationen af briller og optisk søger er dog ikke optimal. Vi havde svært ved at se hele billedet, uden at dreje hovedet i forskellige vinkler.

X-pro3 har en APS-C-sensor på 26,0 mio. pixels. Den giver en flot billedkvalitet med en virkelig fin detaljegengivelse. Autofokussen er hurtig og sikker, og både ansigtsgenkendelse og øjeregistrering fungerer godt – dog uden at være på Sonys stærke niveau. Selv om kameraet generelt er mere til gadefotos end action, så kan X-Pro3 med sine 20 billeder i sekundet sagtens følge med, når det går stærkt. X-Pro3 fås også med en særlig robust Duratect-belægning til 16.499 kroner.

Conclusion