Fujifilm X-T30

Med X-T30 har Fujifilm begået en lille genistreg. Kameraet tilbyder på flere af de vigtigste punkter de samme muligheder som det større og forrygende X-T3. Sensor og processor er identiske, så man for omkring 4000 kroner mindre kan få fotos i samme fine kvalitet som med storebror, hvor der blandt andet er rigtig godt styr på støjen, når man skyder i svagt lys.

Kameraet er meget nemt at sætte op takket være Bluetooth. Da vi tændte X-T30, åbnede vi Fujifilms app på telefonen. Nu kunne vi hente informationer om dato og tid fra telefonen, og så var vi kørende. Selv om kameraet er lille og blot vejer 383 gram, ligger det fint i hænderne. Fujifilm har skrottet piletasterne bagpå, så man i stedet navigerer med et lille joystick, hvilket er meget nemmere at arbejde med. Q-knappen er en smart genvej til de vigtigste indstillinger, men den sidder lidt udsat på grebet, så man let får aktiveret den ved en fejl.

Især kameraets autofokus imponerer os. Den er mere avanceret end hos mange konkurrenter og kan tilpasses motivet ret præcist. Den kontinuerlige fokus var forrygende, da vi skød mountainbikere i skoven. Trods fart, hårdt lys, skygger og træer, som kunne drille autofokussen, fik vi stort set alle skud skarpe. Det er godt gået. Autofokussen kan også indstilles til øjeregistrering, der fungerer fint, men det er ikke lige så nemt at skifte mellem øjnene ved portrætter som på Sony Alpha6400, der koster nogenlunde det samme.

Kameraet kan skyde serier med 30 billeder i sekundet – men kun i en opløsning på 16,6 mio. pixels. I fuld opløsning klarer X-T30 20 billeder i sekundet. Bufferen blev dog fyldt efter 18 raw-skud med et hurtigt UHS-II-kort, så her fanger man kun omkring et sekund i den høje hastighed. Fujifilm har naturligt nok sparet hist og her for at presse prisen. Derfor må man undvære vejrforsegling, og søgeren er mindre end hos storebror.

Conclusion