Nikon COOLPIX P600

Dyrefotografering kræver normalt en heftig udrustning, men man er godt klædt på med det lille Nikon P600. Med et forrygende zoomområde på 24-1440 mm og en nærgrænse på kun én cm på makroindstillingen, er der ikke mange motiver i naturen, der er udenfor rækkevidde.
Et par begrænsninger oplever man dog. For det første er autofokus fin til landskaber og rådyr, der står stille i skovbrynet. Men når det gælder en løbende hare, sport eller legende børn kan den ikke følge med. For det andet tager linseforskydningen i den optiske billedstabilisering så kraftigt fat, at motivet nogle gange forskydes halvt ud af det færdige billede. Det har vi aldrig set før. Endelig skal automatikken holdes i ørene. På de længste brændvidder tillader den alt for lange lukkertider til, at billederne bliver rigtigt skarpe. Her var det bedre at hæve ISO og få en kortere lukkertid.

Kraftig skarphed

Billederne bliver knivskarpe, da der tilføres ekstra skarphed i billeddannelsen. På nogle motiver ser det dog nærmest ud, som om de er malet på med en pensel. Når man zoomer helt ind på billederne, er detaljegraden til tider noget ulden, men til gengæld fremstår farverne rene. Det skyldes ikke mindst, at Nikon har ofret hele fire ED-linser og en Super-ED-linse med ekstra lavt brydningsindeks på objektivet hos P600, der i alt består af 16 linser.
Udover skarpheden leverer kameraet en flot farvegengivelse, mens billedstøj er pænt under kontrol til og med ISO 6400.
Cmos-sensoren gør det godt, men på et kamera som dette, der kræver en habil fotograf for at yde sit bedste, ville det have været fint med mulighed for at optage i raw. Lcd-skærmens 921.000 punkter gengiver lys og farver korrekt, og den kan vippe og dreje i alle retninger. Den elektroniske søger er derimod lille og har en beskeden opløsning på 201.000 punkter. Til gengæld har kameraet indbygget wi-fi.

Conclusion