Nikon D5300
Imponererende kvalitet og pris. Lidt forsigtig farvemætning.
Nikon D5300 er et rent overflødighedshorn til prisen. Som det eneste i klassen har det en 3,2 tommer stor skærm, der tilmed kan vippes og drejes i alle retninger. Du får endda indbygget wi-fi og gps til prisen. I brug er D5300 også en fornøjelse. Ergonomien er optimal for så lille og let et kamera, og knapperne er generelt velplacerede, selv om vi gerne havde set flere direkte knapper til centrale funktioner. Billedkvaliteten er noget af det bedste, vi har set i denne klasse, med en fornem skarphed og detaljegengivelse. Farvemætningen på billederne er som udgangspunkt til den forsigtige side, men det er let at justere, hvis man skruer op til Vivid i menuen. En anden mulighed er at skyde i raw-format og bestemme det hele selv. Autofokussystemet i Nikon D5300 arbejder hurtigt og præcist for et kamera i denne prisklasse, og fokuspunktet er nemmere at placere end hos Canons tilsvarende modeller. Alt i alt er D5300 en imponerende god pakke til prisen, og med de fornemme udbygningsmuligheder er her et solidt potentiale.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Nikon D5300 er et veludstyret kamera, der et langt stykke ad vejen spiller lige op med langt dyrere modeller.
Specifikationer
- Mærke
- Nikon
- Mio. pixels
- 24
- Brændviddeforl./optisk zoom
- 1,5
- LCD-skærm
- 3,2
- Billeder/sekund
- 5
- Max. ISO
- 25600