Nikon D7100

Nikon D7100 ligger godt mellem hænderne, hvor knapper og indstillingshjul ligger fint. Søgeren er skarp og god, og man kan vælge at se hjælpelinjer, som gør det nemmere at holde horisonten lige.

af Gearguiden #Kamera #Nikon
9.0

Det gode ved Nikon D7100 er, at det er et kamera nærmest uden svagheder. Det er kompakt og let for et kamera i denne klasse, men alligevel har det en stor skærm på 3,2 tommer, plads til to SD-kort og alle de funktioner, man med rimelighed kan forlange af et kamera i denne prisklasse og selv til en langt højere pris. Autofokus er sikker, selv om det kræver øvelse at udnytte de mange muligheder for at vælge fokuspunkter og følgefokus, som kameraet har. Nikon D7100 ligger godt mellem hænderne, hvor knapper og indstillingshjul ligger fint. Søgeren er skarp og god, og man kan vælge at se hjælpelinjer, som gør det nemmere at holde horisonten lige. Der er Q-fremføring, der er en funktion, som halverer den mekaniske støj, kameraet laver i optagelsen, hvilket er praktisk, når man skal være stille, som fx ved optrædener og til kirkebryllupper. De svage punkter er, at man højst kan tage 6,0 billeder i sekundet, og at skærmen ikke kan vippes eller drejes, og wi-fi og gps skal købes som tilbehør.

Røverkøb

Nikon D7100 klarer dog op til 7,0 billeder i sekundet, hvis du accepterer en beskæring på 1,3 gange. Billedkvaliteten er blandt klassens bedste. Det er muligt at hente rigtig mange detaljer og nuancer frem af kameraets 24,0 mio. pixels. Kameraet giver ikke ret meget skarphed i optagelsen, men det er muligt at hive flere detaljer frem, ikke mindst hvis man optager i raw. Kontrast, skarphed og farvegengivelse kan desuden trimmes med Picture Control-funktionen, hvor detaljer i billedfilerne optimeres forsigtigt, så der også tages højde for fx ansigter. Ansigtstræk og hudtoner kan nemlig nemt spoleres af for kraftige indstillinger. Fotograferer du i både raw og jpeg på én gang, skal du have hurtige SD-kort, da bufferen ellers hurtigt løber fuld og blokerer kameraet, når det går hurtigt. Farvegengivelsen er nydelig og en anelse til den varme side, men den kan brugertilpasses efter behag. Farvestøj er fornuftigt under kontrol. Vil man gerne slippe for korn, skal man helst holde sig på ISO 3200 og derunder.
Nikon D7100 er et røverkøb med en pris på 6575 kroner. Billigste sæt med Nikkor AF-S 18-105 mm koster 7819 kroner. Vi testede også Nikkor AF-S 18-140 mm, og den ekstra zoomstyrke gør sættet til 8947 kroner værd at overveje.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Nikon D7100 ligger blandt klassens bedste her næsten to år efter introduktionen, hvor det er faldet til et slagtilbud både i kit og som hus alene.

Specifikationer

Mærke
Nikon
Mio. pixels
24,0
Brændviddeforl./optisk zoom
1,5x
LCD-skærm
3,2
Billeder/sekund
6,0
Max. ISO
25.600