Nikon D810A

Nikon D810A er et specielt kamera fra Nikon som selv astrofotografen kan bruge.

af Gearguiden #Kamera #Nikon
8.7

Nikon D810A er det første digitale spejlreflekskamera med full-frame-sensor, der er optimeret til astrofotografering. Kameraet er stort set identisk med det normale D810, men har et modificeret infrarødt filter, der gør kameraet fire gange så følsomt over for H-alfa-spektrallinjen. Det gør kameraet ekstra velegnet til fotografering af de røde farver i stjernetåger og galakser. D810A har automatik som normalt, men har desuden programmet M*, hvor man manuelt kan vælge lukkertider op til 900 sekunder. Det gør det sammen med en lysfølsomhed, der kan boostes op til ISO 51.200, muligt at fotografere selv meget lyssvage himmelobjekter. Ifølge vores målinger er støjreduktionen ved høj ISO lidt bedre end på D810. Vi havde glædet os til at prøve det i praksis og havde aftalt teleskopfotografering med en professionel astronom, men desværre var forholdene ikke til astrofotografering i den periode, hvor vi havde D810A til rådighed. Vi håber at få lejlighed til det senere. Der er intet i vejen for at bruge D810A til normal fotografering, men man risikerer farvefejl i specielt røde og violette flader i billedet. Eneste konkurrent er Canons EOS 60Da, som er et spejlrefleks med APS-C-sensor til en tredjedel af prisen.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Nikon D810A har 36,2 mio. pixels kombineret med de funktioner, astrofotografen skal bruge.
Full-frame kræver et kraftigere teleskop end APS-C for at give samme udsnit.

Specifikationer

Mærke
Nikon
Mio. pixels
36
Brændviddeforl./optisk zoom
1
LCD-skærm
3,2
Billeder/sekund
5
Max. ISO
51200