Nikon KeyMission 360

Veludstyret 360-graders kamera af høj kvalitet. Opløsningen er flot. Snapbridge fungerer godt. Stitchingen, altså samlingen af billederne fra de to objektiver, er ikke så god som konkurrenternes.

af Gearguiden #Kamera #Nikon
8.3

KeyMission 360 er Nikons første bud i det spændende, nye marked af 360-graders kameraer. Det har et objektiv på hver side og kan optage hele vejen rundt. KeyMission360 er blevet et ganske vellykket produkt, efter at Nikons app Snapbridge fik en seriøs overhaling. Det løste mange problemer, og appen er glimrende nu. Førstehåndsindtrykket af KeyMission 360 er lækkert. Produktet virker gennemtænkt og kommer med masser af fint ekstraudstyr – blandt andet får du en kamerataske med i handlen, og du får et sæt ekstra frontlinser til undervandsbrug, så du kan dykke ned til 30 meter med dit KeyMission 360 – som et af de eneste 360-kameraer lige nu. Billedkvaliteten er fin, og med den intuitive app er det let at indstille kameraet. Det er også fornemt, at KeyMission virker med alle smartphones. KeyMissions største problem er af teknisk karakter. Samlingen af billederne, den såkaldte stitching, er ikke god nok. Det er meget tydeligt at se, hvor billederne mødes, for der kommer en grim, nærmest grålig samling af de to. Helt perfekt stitching har vi ikke set endnu i denne klasse, men flere af KeyMissions konkurrenter som Samsung Gear360 og Ricoh Theta S gør dette langt bedre end Nikon.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Nikons debut i 360 grader

Specifikationer

Mærke
Nikon