Olympus OM-D E-M1 Mark II

Olympus OM-D E-M1 Mark II

Ingen andre klarer 60 billeder per sekund. Upræcis autofokus ved hurtige motiver tæt på.

af Gearguiden #Kamera #Olympus
8.6

Olympus er klassens ubestridte sprinterkonge. Du kan nemlig tage hele 60 billeder i sekundet i fuld opløsning. Skal du bruge kontinuerlig autofokus, kan du skyde 16 billeder per sekund. Det er det samme som markedets dyreste spejlreflekser, og samtidig er det rekord i klassen. Dog driller hastigheden autofokussen, så vi især på kortere afstande fik mange fejlfokuserede billeder. Endnu en svaghed er korn, der ses allerede fra ISO 400 og bliver markante fra ISO 12.800. Menuen og knapperne er forvirrende. Kameraet har mange inspirerende funktioner, som Live Composit, der lader dig male med lys eller optage stjerner, mens du ser billedet bygge sig op på skærmen. Der er Hi-res Mode, som øger opløsningen til 49,9 mio. pixels, og så er der Olympus’ fremragende art-filtre. Læg dertil et stort udvalg af gode objektiver til fine priser, og du har et kamera med masser af fotoglæde. Vi fik 16 skud i sekundet på et motiv i bevægelse med Olympus’ 40-150mm F2.8 PRO. På afstande over 15 meter blev næsten alle skarpe.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Olympus’ flagskib er inspirerende at arbejde med, men kameraet måtte gerne være nemmere at indstille.

Specifikationer

Mærke
Olympus
Mio. pixels
20
Brændviddeforl./optisk zoom
2
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
60
Max. ISO
25600