Olympus SP-820UZ

Vores forventninger kunne ligge på et meget lille sted. Men kameraet starter op på kun 1,1 sekund, og den faste skærm er rigtig god.

af Gearguiden #Kamera #Olympus
7.8

Olympus stillede med testens største overraskelse. Det lille, billige kamera er udført i et simpelt design og billig plastik. Det har ingen søger, nærmest ingen knapper, og det henter sin strøm fra fire almindelige AA batterier.
Vores forventninger kunne ligge på et meget lille sted. Men kameraet starter op på kun 1,1 sekund, og den faste skærm er rigtig god. Olympus har desværre kun automatisk trylleri som fx et program for gode hudtoner, frem for blænde- og lukkertidsprogrammer, og vi savnede også en søger, da det er mere end svært at tage skarpe billeder på 800 mm med et kamera, man holder frem foran sig. Vi vænnede os dog hurtigt til at skyde løs og tage en masse billeder for så at smide alle de uskarpe ud. De udvalgte få er faktisk overraskende gode med fornuftig skarphed og begrænsede billedfejl.
Autofokussen er sløv som en teenager, og man kan høre, at billedstabiliseringen arbejder på højtryk under optagelsen.
Objektivet går helt ud på 22 mm vidvinkel, hvilket er noget af det bedste, man kan få på et kompaktkamera, og her er skarpheden o.k. Der er dog pudefortegning og tendens til kromatisk aberration.
Skarpheden falder en del, jo mere man zoomer ind. Detaljegengivelsen er acceptabel til de fleste formål, men set tæt på går der meget tabt i den kraftige støjreduktionen.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

SP-820UZ viste sig at være bedre end ventet, men det kræver mange forsøg at få det optimale ud af kameraet, og det kan den lave pris ikke opveje.

Specifikationer

Mærke
Olympus
Mio. pixels
13,8
Brændviddeforl./optisk zoom
40x
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
1,5
Max. ISO
6400