Olympus STYLUS Tough TG-870

21 mm vidvinkel svarer til 28 mm under vandet. Fejlfokusering ved makrooptagelser.

af Gearguiden #Kamera #Olympus
8.5

Billedkvaliteten er god, men det er objektivet på 21-105 mm og den fleksible skærm, som er kameraets stærkeste kort – ikke mindst under vandet. Zoomobjektivet giver al den vidvinkel, man kan ønske sig, og gør det dels muligt at gå tæt på motivet, og dels kan man få havoverfladen set nedefra med på billedet. Fordi skærmen kan vippes, kan du fotografere fisk og koraller fra svære vinkler, når du snorkler eller vippe den hele vejen rundt til selfies. Den fleksible skærm gav os lyst til at skyde makro, og autofokussen havde ingen problemer med at signalere, at hovedmotivet var i fokus, men desværre blev makrobillederne ikke altid skarpe. TG-870 er tryktæt til 15 meter og kan tåle fald fra 2,1 meter. Det kan arbejde ved ti graders frost og har både wi-fi og gps. I forhold til TG-860 har TG-870 finere skærmopløsning, nye art-filtre og Live Composite.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Under vandet kan du ikke få vidvinkel nok. Her får du klassens kraftigste vidvinkel bakket op af en god skærm.

Specifikationer

Mærke
Olympus
Mio. pixels
15,9
Brændviddeforl./optisk zoom
5
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
7
Max. ISO
6400