Olympus XZ-1

Det, man reelt skal overveje her, er, om man kan leve med sidste års model mod til gengæld at spare godt tusinde kroner. XZ-1 er feltets ældste deltager, og udviklingen har ikke stået stille.

af Gearguiden #Kamera #Olympus
8.2

Det, man reelt skal overveje her, er, om man kan leve med sidste års model mod til gengæld at spare godt tusinde kroner. XZ-1 er feltets ældste deltager, og udviklingen har ikke stået stille. Storebror XZ-2 var desværre ikke klar, da vi testede.

Ved introduktionen var XZ-1 klassens slankeste og mest lysstærke, men sådan er det ikke længere. Billedkvaliteten var fin ved introduktionen, og det er den stadig. De andre er bare bedre, både i forhold til billedstøj og detaljegengivelse. Som du kan se på testbillederne på bladets cd, er der dog marginaler til forskel, og Olympus’ eksponering og farvegengivelse er rigtig fin. Skarpheden imponerer ikke umiddelbart, men billederne kan tåle en del skarphed ved computeren, og billederne er relativt finkornede for et kompaktkamera helt op til ISO 800. På ISO 3200 ser det slemt ud, og på ISO 6400 er billederne stort set ubrugelige. Olympus skal dog have ros for deres indbyggede art-filtre, der gør det muligt at få iøjnefaldende fotos ud af halvtriste motiver.

På videosiden kan kameraet ikke løbe fra sin alder. Det er eneste testdeltager uden Full HD, og billedkvaliteten er gennemsnitlig. Lyden er dåseagtig og mikrofonen vindfølsom. Kameraet fås i sort eller hvid og kan udbygges med elektronisk søger og løs mikrofon.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Hvis prisen vejer tungt, er XZ-1 værd at se nærmere på. Det er lysstærkt, og så meget dårligere er billederne ikke.

Specifikationer

Mærke
Olympus
Mio. pixels
10,1
Brændviddeforl./optisk zoom
4x
LCD-skærm
-
Billeder/sekund
2
Max. ISO
6400