Panasonic Lumix DC-G9

Panasonic Lumix DC-G9 har samme fine sensor på 20,2 mio. pixels som topmodellen GH5. Alligevel kan det skyde hele 20 billeder i sekundet med fuld autofokus, og det fungerede uden problemer, da vi testede G9 med dets kitobjektiv.

Kameraet har også fået en større elektronisk søger, og så har det i modsætning til GH5 fået et stort, praktisk lcd-display på toppen. Desuden har G9 noget, vi savner hos mange andre kameraer: Det ligger fremragende mellem hænderne. De knapper og funktioner, du har mest brug for, ligger præcis, hvor de skal.

Med G9 er Panasonic hoppet med på pixel shift-vognen. G9 kan øge opløsningen fra 20,2 mio. pixels til enten 39,9 eller 80,6 mio. pixels ved at rykke sensoren en smule mellem en serie optagelser. Samtidig kan det gemme et billede i almindelig opløsning, så du har noget at sammenligne med. Pixel-shift-indstillingen giver synligt mindre pixelerede detaljer, når man zoomer ind på 300 % eller printer stort. Det er godt, men adresserer ikke G9’s største svaghed, nemlig en gennemsnitlig detaljegengivelse uden pixel shift, i betragtning af hvor dyrt kameraet er. Den relativt lave opløsning på 20,2 mio. pixels giver gode, men ikke fremragende detaljer ved høj ISO.

Billedstabiliseringen opgives til 6,5 trin. Det skulle give skarpe billeder med længere lukkertider, men vores bedste resultat med kitobjektivet blev ét skarpt billede ud af tre på 1/8 sekund, der svarer til tre trin. Det er godt uden at imponere.

Mere nyttig er funktionen 4K-photo, hvor du kan gemme individuelle skud fra videooptagelser som jpegs på 8,3 mio. pixels. G9 er alt i alt et godt kamera og en fornøjelse at bruge.

Conclusion