Panasonic Lumix DC-GX9

Panasonic Lumix DC-GX9 er en fornøjelse at arbejde med, når man tager diskrete reportagebilleder. Det er småt og kan indstilles til at være fuldstændig lydløst, og så kan den elektroniske søger vippe. Skal du skyde fra lidt lavere højde, behøver du hverken bruge skærmen eller gå ned i knæ. Samtidig med at du bruger søgeren, kan du placere fokuspunktet med en finger på skærmen, hvilet fungerer rigtig godt. Desuden er både knapper og indstillingshjul velfungerende. Også skift mellem normal og kontinuerlig autofokus foregår utrolig nemt. Kameraet er dejlig nemt at arbejde med. Det har et langt blødere, og dog præcist, aftryk end forgængeren. Billedserier kan optages med 6,0 billeder per sekund, og 9,0, hvis man giver afkald på autofokus. Det er langsommere end forgængeren. Lige så overraskende er det, at søgeren ikke er så god som på GX8. Billedet er lidt mindre, og skarpheden er god uden at imponere. Skærmen på 3,0 tommer er derimod glimrende. Den er berøringsfølsom og godt integreret i kameraets øvrige betjening. Den kan dog kun vippe op og ned. På GX8 kunne den bevæges i flere retninger. Panasonic har tydeligvis skåret på funktionaliteten her for at spare vægt og størrelse. Til gengæld er der blevet plads til en lille indbygget blitz. Det havde GX8 ikke.

Billedkvaliteten er generelt fin. Vi synes, at farvegengivelsen er lidt for tam i standardindstillingen, men den trimmes let i menuen. Maksimal ISO er 25.600, men vi vil ikke gå over ISO 6400, da støjreduktionen begynder at tage lidt for hårdt fat. Eksponeringen er rimelig sikker, og detaljegengivelsen fra de 20,0 mio. pixels er ganske fin uden at være topklasse.

Conclusion