Panasonic Lumix DC-TZ200
Har kraftig zoom og mange indstillinger. Billedkvaliteten daler på de lange brændvidder.
TZ200 er en potent pakke. Det lille kamera har en 1″-sensor, en optisk zoom, der svarer til 24-360 mm, og en velfungerende autofokus. Betjeningen fungerer godt, men der er meget at lære og huske. Der er hele ni funktionstaster og to ringe at programmere. Du behøver ikke bruge dem, men så tager det tid at indstille kameraet gennem menuen. Lcd-skærmen er god, mens den elektroniske søger er primitiv. Den kan fx ikke gengive sort, så man kan ikke vurdere eksponering og farver i den, ligesom tal er svære at aflæse. Billedkvaliteten er ganske god på lav ISO og korte brændvidder, men falder desværre gradvist, når du bevæger dig over ISO 800, og ikke mindst hvis du zoomer tættere på end 85 mm. Kameraet kan skyde serieoptagelser med ti billeder i sekundet, og er det ikke hurtigt nok, kan man vælge funktionen 4K foto, hvor man optager et kort videoklip, hvorefter man kan pille et foto ud, der er stort nok til print i A4. Det er fungerer godt. Kameraet måler blot 111 x 66 x 45 mm.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Et glimrende rejsekamera, hvis billedkvaliteten ikke behøver at være professionel klasse. Det skyldes især den heftige zoom.
Specifikationer
- Mærke
- Panasonic
- Mio. pixels
- 20
- Brændviddeforl./optisk zoom
- 15
- LCD-skærm
- 3
- Billeder/sekund
- 10
- Max. ISO
- 25.600