Pentax K-1 II

Pentax K-1 II hører til verdens mest lysfølsomme kameraer. ISO kan stilles til astronomiske ISO 819.200. K-1 gik kun til ISO 204.800. De fleste gode kameraer klarer sig fint til ISO 25.600. Det er i det kritiske område mellem 25.600 og 102.400, at de forskellige kameraer skiller sig ud, og her er Pentax nu bedre end Nikon D500, men ikke helt på niveau med Sony Alpha7 III. De højere værdier bør man undgå – også med Pentax K-1 II, men skal det være, kan man raw-konvertere til et bedre resultat, end kameraets jpeg-filer giver, og K-1 II håndterer støj bedre end forgængeren. En anden forbedring ligger i Pixel Shift-funktionen, der nu også virker håndholdt, hvor den udnytter kameraets indbyggede billedstabilisering. Kameraet kombinerer fire skud forskudt fra hinanden for at skabe bedre farver og flere detaljer. Kameraet låser dog et halv minut, mens billedet dannes. I forgængeren var funktionen ikke optimal, hvor vi så uldne kanter. Med II’eren kunne vi tage rimelig skarpe fotos håndholdt på et sekund af rolige motiver – men kanterne virker stadig lidt uldne. Alle forskelle mellem K-1 II og K-1 ligger på en enkelt printplade i kameraet. Har du et K-1, kan du indtil 30. september få skiftet den og kameraets navneplade for 4700 kroner, og så er du opgraderet til et K-1 II.
Billedkvaliteten er fin med en opløsning på 36,2 mio. pixels. Eksponeringen er sikker, og der er gode muligheder for at tilpasse lys, farve og kontrast. Med et tryk på en knap kan du gemme et netop taget jpeg-foto i raw. K-1 II føles stort, og indstillingen har sin egen logik, men man vænner sig til det. Derimod vænner man sig ikke til en lidt primitiv autofokus og en hastighed på kun 4,4 billeder i sekundet. Det trækker op, at K-1 II er særdeles godt tætnet.

Conclusion