Polaroid Snap

Kun til spas

af Gearguiden #Kamera #Polaroid
6.0

Der er sket en del med det legendariske mærke Polaroid, siden Erwin Land opfandt det smarte instantkamera tilbage i 1943. I dag forbindes det klassiske mærke desværre mest med legetøjskameraer, der kan spytte et færdigt print ud på få sekunder. Sådan er Polaroid Snap også. Det printer på Polaroid ZINK-papir direkte i kameraet. En pakke med 20 små ark koster 149 kroner, så det kan hurtigt blive dyrt. Der er kun en udløserknap, en selvudløser, en printknap samt en vælger til farveindstillinger. Her kan man vælge gråtoner, normale farver eller sepia. Endelig er der en optisk pop op-søger og en lille blitz. Brændvidden er 30 mm, og der er en fast blænde på F8.0.
Kameraets opløsning er 10,0 mio. pixels, men billedkvaliteten er grynet og generelt uskarp. Der er meget langt op til de kameraer, vi normalt tester.
Der, hvor kameraet har sin berettigelse, er, når man vil skyde sjove snapshots, som man vil printe med det samme. Med en papirstørrelse på 5,0 x 7,5 cm er de dog meget små. Polaroid Snap fås i farverne blå, rød, sort og hvid. Alle modeller bærer de klassiske regnbuefarvede Polaroid-striber og et magnetisk objektivdæksel.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Kameraet er underholdende og er sjovt at bruge i festlige rammer. Kameraet tager microSD-kort.
Dårlig billedkvalitet, både digitalt og på print. Prisen på papir er høj. Ingen justeringsmuligheder.

Specifikationer

Mærke
Polaroid
Mio. pixels
10
Brændviddeforl./optisk zoom
0,30
LCD-skærm
x
Billeder/sekund
x
Max. ISO
x