Sigma dp2 Quattro

Sigmas dp2 Quattro skiller sig ud fra mængden på fire punkter. For det første benytter det en sensor af Foveon-typen, hvor de røde, grønne og blå lysfølsomme punkter ligger i lag i stedet for ved siden af hinanden. Sensoren i dp2 er af nyeste generation. For det andet er kameraet enormt. Med 16,1 cm er det bredere end et Canon EOS 5D Mark III. For det tredje er lysfølsomheden overraskende lav. Man kan højst vælge ISO 6400, og her bliver farverne endda helt forkerte. Endelig er billedkvaliteten helt uacceptabelt kornet over ISO 400. Vores måleresultater af støj er de højeste, vi hidtil har registreret. Billeder på lav ISO er dog ret pæne. Farvegengivelsen er lidt til den kølige side. Raw kan ikke åbnes i Adobe Camera Raw 8.6 eller tidligere, og den medfølgende software er tung at arbejde med. Objektivet på 45 mm og F2.8 er af meget fin kvalitet, men spørgsmålet er, hvad man skal bruge det til. Faste brændvidder på reportagekameraer ligger med god grund typisk omkring 28-35 mm vidvinkel. 45 mm er hverken fugl eller fisk. Kameraet er dog annonceret i endnu to versioner, dp1 med 28 mm vidvinkel og dp3 med en kort tele på 75 mm. Ergonomien er fin, og knapper og hjul ligger godt. Autofokus er langsom. Der er ni store fokusfelter midt i billedet, men de skal vælges manuelt.

Conclusion