Sony Alpha 7

Det betyder, at du her kan gå ud med et kamera over skulderen, der føles mindre og lettere end et spejlrefleks med APS-C-sensor og få fotos i full-frame-kvalitet. Forklaringen er, at Alpha7 ikke er et spejlrefleks. Det er verdens første systemkamera med full-frame, som Sony lancerede sammen med storebror Alpha7R og fem objektiver i 2013. Har du allerede Sony A-objektiver, tilbyder Sony en adapter med mulighed for autofokus. Vi har prøvet den, og den virker upåklageligt. Kameraet er i øvrigt fuldt kompatibelt med objektiver til NEX, der automatisk beskæres til APS-C-størrelse i optagelsen. Alpha7 bruger også samme batteri som NEX. Det bidrager til den lave vægt, men giver ringere holdbarhed end hos spejlreflekser med full-frame. Kameraets finish er lækkert lakeret metal med indgraverede bogstaver. Kitobjektivet FE 28-70mm er plasticagtigt, men såvel skærm som elektronisk søger er til gengæld af god kvalitet. Skærmen kan vippes trinløst i flere vinkler. Kun Sony tilbyder fleksible skærme til full-frame. Alpha7’s største svaghed er usikker autofokus, hvor det kan knibe med at få selv nemme fotos skarpe. Her er Alpha7R bedre.

Laveste billedstøj

Alpha7-serien har de laveste målinger på billedstøj, vi nogensinde har registreret. Omkring ISO 1600 begynder støjen at stige hos konkurrenterne, men Sony fortsætter finkornet og flot op til ISO 25.600. Dog tager støjreduktionen ganske hårdt fat, hvilket går ud over detaljer og skarphed, men farvede flader står flot. På stationære motiver kan man vælge multiframe støjreduktion, hvor kameraet tager fire fotos og sætter dem sammen til ét med minimal støj. Hvidbalancen er udmærket i solskin, men i overskyet og skygge bliver fotos lidt kølige. Eksponeringen er sikker, men vælger man P, får man for lange lukkertider, ikke mindst i betragtning af, hvor lille kvalitetstabet på høj ISO er. Der er knapper til hvidbalance og ISO, og de øvrige funktioner kommer man nemmest til via funktionsknappen, ligesom der er to programmérbare funktionsknapper.

Conclusion