test_2_sonyA9_01

Sony Alpha9

Rekord i skud per sekund og lynhurtig autofokus. Skærmen styrer kun få funktioner. Høj pris.

af Gearguiden #Kamera #Sony
9.0

Intet andet kamera i denne klasse kan klare 20,0 raw-billeder i sekundet. For at teste, om autofokussen kunne følge med et motiv i bevægelse, skød vi en serie på 20 billeder af en bil, der kom kørende mod os med 90 km/t. Alle skud blev skarpe. Det kan intet andet kamera præstere, og det er guld værd for sports- og naturfotografer. Forklaringen på den høje hastighed er, at kameraet har en elektronisk lukker, der benyttes her. Den er tilmed lydløs. Skal man bruge flash, giver den mekaniske lukker, der klarer op til 5,0 billeder per sekund, dog flere muligheder. Alpha9 har også fået et nyt batteri med over dobbelt så stor kapacitet som de mindre Alpha-modeller. Betjeningen er som på Alpha7-serien, men forbedret med et hjul på venstre side, der gør det hurtigt at indstille fremføring og autofokus. Et joystick gør det desuden nemt at placere fokuspunktet præcist. Billedkvaliteten er meget flot, men detaljegengivelsen når ikke Alpha7R II, der har en væsentlig højere opløsning. Korn er under kontrol til ISO 25.600.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Alpha9 er klassens hurtigste kamera og største trussel mod de traditionelle spejlreflekser. Prisen er meget høj, og kameraet er ikke helt så robust.

Specifikationer

Mærke
Sony
Mio. pixels
24
Brændviddeforl./optisk zoom
1
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
20
Max. ISO
204800